Produktets livscyklus

Har du nogensinde spekuleret over, hvordan materialerne i din babys ble udvælges? Eller hvad der sker med bleen, når den er blevet smidt ud? For at forstå et produkts miljøpåvirkning skal man se på hele dets livscyklus, fra råmaterialer og produktion til brug og affaldshåndtering.
 

Materialerne udvælges med omhu

Dit barns trivsel er det vigtigste for os. Vi sørger for, at de materialer, der anvendes i vores produkter, er sikre for babyers følsomme hud og er omhyggeligt udvalgt, så de lever op til vores kvalitetskrav.

Med fokus på hele livscyklussen

Vi arbejder på at forstå og reducere den klimapåvirkning, der er forbundet med vores produkter gennem hele deres livscyklus. Dette omfatter råmaterialerne, produktionen, transporten, brugen og affaldshåndteringen. Ved at vurdere de forskellige faser i et produkts livscyklus kan vi finde muligheder for at forbedre ressourceeffektiviteten og mindske klimapåvirkningen hen over tid.
 

Hvad sker der efter endt brug?

I de nordiske lande indsamles brugte bleer typisk sammen med husholdningsaffaldet og forbrændes ofte for at producere varme og elektricitet. En stor andel af husholdningsaffaldet anvendes til energigenvinding i Norden: Sverige 99 %, Danmark 98 %, Norge 95 % og Finland 74 %.*
 
*Kilde: Eurostat. (Af alt husholdningsaffald i landet, eksklusive genanvendt materiale).
 

Løbende forbedringer

Vi er løbende på udkig efter muligheder for at forbedre vores produkter, processer og anvendelse af ressourcer. Vi samarbejder med leverandørerne om at forbedre ressourceeffektiviteten i løbet af vores produkters livscyklus. Vi udforsker også nye materialer, emballageløsninger og muligheder for affaldshåndtering, der kan forbedre ressourceeffektiviteten i fremtiden.